Vigtigt om personer i DOFPro

Med henblik på at undgå at oprette personer flere gange, så indeholder DOFPro kun et enkelt personkartotek. Det betyder at deltagere, undervisere, foreningsmedlemmer m.fl. alle findes i samme kartotek, og altid vil kunne findes med Find > Person. Man kan billedligt talt sige at en person kan have en eller flere kasketter; vedkommende kan eksempelvis være både underviser og deltager. Personer der er oprettet kan ikke slettes, dog kan undervisere gøres inaktive ved at fjerne markeringen i aktiv på underviseren.

For at lette arbejdet i det daglige, så er det muligt at oprette en person som underviser direkte. Du skal altså ikke først oprette vedkommende som person, for derefter at tildele vedkommende kasketten "underviser". Dette gøres med funktionen Ny > Underviser.

På samme måde fungerer oprettelse af deltagere: Under tilmeldingen til et hold oprettes en person som deltager.

Med et enkelt personkartotek er det vigtigt at være opmærksom på, om en deltager, underviser eller foreningsmedlem er oprettet allerede. DOFPro indeholder derfor en automatch funktion, der søger efter personer, der ligner det indtastede.

 

Opret person

Det er muligt at lægge personer direkte ind i personkartoteket; man kan sige at personen oprettet uden nogen kasket. Dette gør du med Ny Person 

Sådan gør du:

  1. Vælg Ny>Person
  2. Efter at have udfyldt Fornavn og skiftet til Efternavn skal man tjekke nederst i skærmbilledet om der er fundet en match på personen. Hvis der er det er personen allerede oprettet og skærmbilledet kan lukkes uden at gemme
  3. Hvis personen ikke findes i forvejen skal felter med rødt udråbstegn som minimum udfyldes
  4. Klik Gem til højre i funktionsrammen

 

Rediger person

Sådan gør du:

  1. Vælg Find>Person
  2. Indtast søgekriterier og klik på Find eller tryk på Enter
  3. Dobbeltklik på den ønskede person
  4. Nu åbnes personen og ændringer kan foretages
  5. Herefter klikkes på Gem til højre i funktionsrammen og fanbladet kan lukkes på rødt X